Malafemmena Prenzlauer Berg, Berlin ★★★★★☆

Malafemmena Prenzlauer Berg, Berlin ★★★★★☆

Hvis man er på Prenzlauer Berg og får lyst til en lækker, italiensk pizza, så er Malafemmena på Danziger Strasse 16 et rigtig godt valg.

Menukortet har alt hvad hjertet kan begære af pizza, pasta, salater og dessert, og lokalerne er super “autentiske” og hyggelige. Hvis man vil være sikker på at kunne få en plads, så skal man ringe i forvejen og reservere et bord – restauranten er meget populær og velbesøgt, og vi kunne kun få plads da vi kom til fods uden forudbestilling, fordi vi var der tidligt (kl 18) og hvis vi kunne være færdige på en time.

Vi fik 2 forskellige pizzaer, en med burrata og mortadella og en klassisk indbagt. Begge pizzaer var virkelig lækre, både hvad angår bund og fyld.

Til dessert delte vi en tiramisu, som dog først blev indtaget senere på hotellet, da de 2 pizzaer havde lagt et effektivt låg over sulten. Desserten var rigtig lækker – tiramisu med pistachie. Ummenum.

Vi kan helt sikkert anbefale Malafemmena Prenzlauer Berg, og det er lige så sikkert at det ikke var sidste gange vi besøger denne fine pizzarestataurant.