Hanzo, Århus – Social dining når det er bedst ★★★★★★

Lad os bare slå fast med det samme. Vi er helt vilde med Hanzo. Det var kærlighed ved første blik, og det er på ingen måde blegnet siden da. Vi har efterhånden været der en håndfuld gange alt i alt.
Hanzo ligger i MP Bruuns Gade, lige over for Bruuns Galleri, i lokalerne fra den gamle Arbejdernes Landsbank. Lokalerne er super hyggelige med dæmpet belysning i det store lokale.
Maden på Hanzo er asiatisk inspireret, og der er mange spændende retter at vælge mellem. De fleste kan deles, så der er plads til at smage mange forskellige retter.
Man kan vælge “Hanzo Exprerience” som er 10 retter, hvor man får et udvalg af retterne på menukortet. Vi kan dog bedst lide selv at vælge, så vi udvælger som reger bare de bedste retter fra kortet. Det plejer at ende med 7-8 retter, som alle er delevenlige.
Drinks er der også, og dem er vi også helt pjattede med. Der er mange forskellige, og for hvert besøg så smager vi os gennem flere og flere af dem.
Efter efterhånden flere besøg har vi fået en god håndfuld favorit-retter som vi gerne bestiller – og så krydrer vi det med et par nye engang i mellem.
Blandt favoritterne er:
Pork Dim Sum Dumplings i Dashi suppe & Forårsruller med chili/blommedip

Chicken Satay med peanut sauce

Bao

Sticky Shortribs

Panko Shrimps

Alle retterne ser fantastiske ud, og smager mindst lige så fantastisk. Man får et bredt udvalg af forskellige retter, og det er virkelig en god måde at spise i godt vennelag. Koncept med “social dining” hvor man deler mange små retter er lige noget for os.
Vi har anbefalet Hanzo til alle vi kender, og har endnu ikke oplevet at nogen har berettet om en dårlig oplevelse. Vi er pjattede med stedet, og vi kommer til at besøge dem med jævne mellemrum.
- Hanzō Aarhus
- M. P. Bruuns Gade 22,
- 8000 Aarhus
- https://www.madklubben.dk/restauranter/aarhus/hanzo/m-p-bruuns-gade




