Giggling Sausage Cafe, London – Klassisk engelsk ★★★☆☆☆

Egentligt skulle vi have spist morgenmad denne dag hos konkurrenten på den anden side af vejen, men på grund af alverdens force majure og fastsiddende gitre (læs mere fra vores tur til London), så endte vi på Giggling Sausage til vores morgenmad.
Af gode grunde kendte vi intet til Giggling Sausage, men udover det herlige navn, så kunne vi se at de serverede et bredt udvalg af engelske morgenmadsspecialiteter – og meget andet godt også.

Vi endte op med at bestille engelsk morgenmad til mig, med æg, bacon, pølse og bønner i tomatsovs, og fruen fik vores go-to-morgenmad, nemlig Eggs Benedict.
Vi skal være helt ærlige og erkende at vi har smagt bedre morgenmad andre steder, men det betyder ikke at det var dårligt. Slet ikke. Maden var varm, og den smagte godt – og der var rigeligt af den.
Omgivelserne var måske heller ikke det helt store luksus. Men der var pænt og rent, og de ansatte var venlige og smilende. Der var rigeligt med pladser, og der var andre end os i cafeen.
Alt i alt en god oplevelse – især at få engelsk morgenmad i London. Bønner i tomatsovs kan bare et eller andet, og Eggs Benedict er altid godt.
Vi kunne sagtens komme igen, og spise morgenmad på Giggling Sausage. Men hvis vi kom i området igen med morgenmad for øje, og den oprindelige destination havde åbent, og deres gitre ikke sad fast, så ville vi nok prøve den.
- Giggling Sausage cafe & restaurant,
- 105 Great Suffolk St,
- London SE1 1PQ,
- United Kingdom
- https://www.facebook.com/p/Giggling-Sausage-Cafe-61556195680451/




