Centro Hotel Consul by INA, Kiel ★★☆☆☆☆

Centro Hotel Consul by INA, Kiel ★★☆☆☆☆

Et godt tilbud på et enkeltdags-ophold i Kiel gjorde at vi startede bilen og kørte den lille tur fra Århus til Kiel, hvor vi indlogerede os på Centro Hotel Consul.

Vi kunne hurtigt se, at billeder fra hotellets hjemmeside nok var pyntet lidt på. Det er også helt ok – man skal jo vise sig fra sin bedste side.

Vores værelse var ærlig talt en smule trætte at se på. Der var rent og nydeligt, men det var som om at træde ind i en tidslomme. Værelset ser lidt gammelt ud, det må vi være ærlige om. Møbler og senge virker som om de har været brugt meget. Udsigten er lige ud i en baggård, men det gør nu ikke noget.

Hotellet ligger nogenlunde centralt. Meget tæt på det store Sofienhof indkøbscenter, som faktisk er rigtig fint. Stort udvalg af butikker og restauranter. Og det ligger så at sige for enden af strøget i Kiel, så vi kan ikke klage over hotellets placering.

Morgenmaden var ikke imponerende. Selve morgenmadsområdet virkede lige så træt som værelserne, og udvalget af morgenmad var bestemt ikke imponerende. Personalet virkede lidt til en side, og formåede ikke rigtig at få fyldt op med brød osv. Så det blev en hurtig omgang, med et par kedelige boller med en helt anonym kaffe til.

Selvom opholdet på Centro Hotel Consul i Kiel ikke var forfærdeligt, så er det formentligt ikke et hotel vi vil besøge igen. Dertil var det hele simpelthen lidt for slidt.